En behandlingssession hos mig foregår i et trygt, nærværende og respektfuldt rum og er for dig, der har brug for lindring, en bedre kontakt til åndedrættet og bedre forbindelse mellem hjerne og krop. Det er vigtigt for mig, at der opbygges tillid i samarbejdet, hvor vi arbejder med det, der viser sig hos dig, både fysisk, følelsesmæssigt og mentalt. Sessionerne tilpasses til dig – uanset om det er et fastlåst åndedræt, følger efter hjernerystelse eller større selvforståelse.
En session kan indeholde:
- Åndedrætsbehandling
- Kropsterapeutisk yoga
- Funktionelle bevægelsesøvelser
- Genoptræning efter hjernerystelse for dig med langvarige følger
- Vejledning i kropslig forståelse og sundhed
Vi arbejder med kroppen som indgang, så du forstår de udfordringer, som du oplever med kroppen og fordi vi ikke kan heale eller genoptræne det, vi ikke er i kontakt med. Når kontakten mellem hjerne og krop genetableres stille og roligt igennem åndedræt, sansning og bevægelse, kan du blive mere bevidst om, hvad dine forskellige symptomer og spændingsmønstre kan skyldes. Spændinger i kroppen kan føre til diverse symptomer og når spændingerne løsnes, kan der komme ting til overfladen, som du har mulighed for at få øje på, forløse og få konkrete strategier eller redskaber til at arbejde videre med.