
Zita Fejerskov Andersen
Bevægelse er liv og livet opstår af bevægelse, helt ned på celleplan. Sansning er forudsætningen for at bevægelse kan finde sted. Det er uanset om vi bevæger os fysisk, bliver emotionelt bevægede eller bevæger os fra en mental tilstand til en anden, når vi bl.a. går fra stress-beredskab til ro.
Sansning igangsætter processer og bevægelse skaber forandring og udvikling i et konstant samspil.
Healing opstår i nærværet, når vi sanser og bevæger os.
+30 års erfaring
Jeg har i mere end 30 år guidet mennesker med forskellige funktionsnedsættelser til at bevæge sig fra stilstand, usikkerhed eller tvivl til at få øje på deres indre ressourcer og ydre muligheder i svære udfordringer. Min tilgang bygger på en fundamental tro på, at det at tilbyde et trygt rum, opbygge tillid, indgyde håb og skabe tro på egne evner, hjælper mennesker til at bevæge sig og blive bevæget, så de kan finde deres egen og livets kraft.


Zita Fejerskov Andersen
At være nærværende, når vi sanser og bevæger os, er nøglen til krop og sind. Zens2Move – at sanse for at bevæge sig, er min tilgang til mennesker – en grundviden om, at vi som mennesker via vores sanser igangsætter bevægelse både fysisk, men også følelsesmæssigt og mentalt.
Jeg brænder for at hjælpe mennesker med at finde deres egen og livets kraft.