Jeg underviser bevægelseshold indenfor Pilates, yoga, åndedræt samt sansemotorisk træning for mennesker med langvarige følger efter hjernerystelse.

Pilates; Jeg er uddannet inden for både den traditionelle form for Pilates og Pilates med fokus på det naturlige åndedræt. Jeg har undervist i Pilates i 12 år og tager i min undervisning udgangspunkt i det naturlige åndedræt, da det er min erfaring, at denne tilgang støtter de fleste kroppe bedst muligt. Denne tilgang foregår langsommere og er derfor også egnet til mennesker med langvarige følger efter hjernerystelse, hvor nærværet er med til at genetablere kontakten mellem krop og hjerne.